Sundhedsforsikring til erhverv – hurtig behandling til dig og dine medarbejdere
Giv dig og dine medarbejdere adgang til speciallæge, fysioterapi, psykolog og meget mere med virksomhedens sundhedsforsikring. Ingen lange ventetider – bare hurtig og nem adgang til professionel behandling, når kroppen, hovedet eller livet kræver lidt ekstra støtte.



Fortæl os lidt om virksomheden
Hvem skal dækkes?
Få en pris – og start forsikringen i dag
Derfor vælger virksomheder en sundhedsforsikring fra Plain

Rask på rekordtid
10 dages behandlingsgaranti fra godkendelse til opstart. Dine medarbejdere slipper for måneders ventetid til speciallæge, fysioterapi og psykolog.
Fra én medarbejder og op
Sundhedsforsikring til virksomheder i alle størrelse. Fra én medarbejder og opefter til en fast månedlig pris. Ingen gebyrer og ingen administrative tillæg.
100% digital, nul papirarbejde
Simpel og hurtig administration af virksomhedens sundhedsforsikringer. Tilføj og afmeld nemt medarbejdere direkte i dit overblik.
Hurtig behandling, omfattende dækning
Få hurtig adgang til behandling og forebyggelse. Med 10 dages behandlingsgaranti får dine medarbejdere hjælp, når de har brug for det – ikke uger eller måneder senere.

Fleksibel og nem håndtering
Du kan nemt styre, hvem der er dækket. Tilføj nye medarbejdere, når teamet vokser, og afmeld dem, der stopper. Alt klares digitalt - hurtigt og med fleksibel månedlig betaling.

Beskyt dine medarbejdere med en sundhedsforsikring
Omfattende dækning til virksomhedens ansatte
Med denne dækning har du adgang til en privat lægevagt døgnet rundt, hvor du kan få rådgivning, svar på sundhedsspørgsmål og fornyelse af recepter nemt og hurtigt via mail, chat eller video – lige når det passer dig. Dækningen gælder den samlede husstand, dvs. forsikrede, ægtefælle/samlever samt hjemmeboende børn under 24 år.
Når du har brug for hurtig behandling, sikrer denne dækning adgang til undersøgelse og operation på privathospital inden for 10 dage, hvis ventetiden i det offentlige er for lang.
Støtte og behandling ved mentale udfordringer inklusiv stress, depression og angst. Behandling foregår i netværk eller hos egen behandler med mulighed for telefonisk, online og fysisk behandling.
Direkte adgang til fysioterapi. Denne dækning giver dig frihed til at starte fysioterapi uden først at skulle have en henvisning fra lægen. Du kan vælge mellem vores landsdækkende netværk eller din egen behandler.
Du får adgang til behandlinger hos specialister som zoneterapeuter, akupunktører, osteopater og diætister med op til 10 behandlinger om året
Et erfarent sundhedsteam bestående af læger, sygeplejersker og terapeuter tilbyder professionel rådgivning via telefon og online om alle former for sundheds- og helbredsproblemer. De hjælper med alt fra fysisk sygdom til mentale udfordringer, livsstilsændringer, stress, graviditet og smertehåndtering.
Telefoniske rådgivningsforløb til gravide og nybagte forældre varetages af personlig rådgiver med sundhedsfaglig baggrund. Rådgivningen dækker graviditetsgener, barsel, amning, fødsel, forældrerollen og barnets trivsel.
Dækning af tandlæge- og tandplejebehandling relateret til akut skade eller sygdom, inklusive tandkirurgi og proteser.
Dækker rimelig og nødvendig undersøgelse og behandling af sygdomme udført af speciallæger på hospitaler eller klinikker. Der skal altid foreligge en lægehenvisning, og undersøgelsen skal igangsættes inden for 10 hverdage.
Få støtte, opfølgning og rådgivning ved risiko for langtidssygdom eller sygefravær. Herunder blandt andet motiverende samtaler, stressterapi, lederlinje for HR og samarbejde med pensionsselskaber for at mindske erhvervsevnetab
Undersøgelse og behandling af kroniske sygdomme diagnosticeret i forsikringstiden dækkes i op til 6 måneder, hvis behandling kan føre til væsentlig og varig bedring. Der tilbydes også vejledning i offentlige behandlingstilbud.
Behandling af sygdomme opstået som direkte følge af kroniske sygdomme dækkes i op til 6 måneder fra diagnosetidspunktet, forudsat en væsentlig og varig forbedring kan opnås.
Ambulant efterkontrol efter operation dækket af forsikringen, maksimalt 24 måneder efter sidste behandlingsdag. Kontrollen skal være ordineret af speciallæge og vurderes nødvendig.
Dækning af reoperation efter en forsikringsberettiget operation udført på et godkendt behandlingssted med speciallægens henvisning og forsikringsselskabets godkendelse.
Uvildig konsultation hos relevant speciallæge ved livstruende eller alvorlig sygdom eller ved valg af risikofyldt behandling. Omfatter også telefonisk rådgivning ved diagnosticeringsusikkerhed eller uenighed mellem læger.
Dækker nødvendige udgifter til personlige midlertidige hjælpemidler ordineret af speciallæge i forbindelse med dækning af operation eller behandling.
Ambulant genoptræning hos fysioterapeut eller kiropraktor i tilslutning til dækningsberettiget operation i bevægeapparatet.
Dækning af rekreationsophold i Danmark efter operation, indlæggelse eller kræftbehandling dækket af forsikringen. Dækker op til 65.000 kr.
Dækning af midlertidig hjælp i hjemmet til personlig pleje, rengøring og indkøb i op til 6 måneder efter operation eller kræftbehandling. Hjælpen skal være ordineret af speciallæge.
Rimelige og nødvendige transportudgifter i Danmark mellem hjem og behandlingssted. Dækningen omfatter også liggende sygetransport og medicinsk ledsager ved behov.
Rådgivning og støtte ved fysiske udfordringer, inklusive vejledning om træning, genoptræning og forebyggelse via blandt andet træningsapps, videoer og online behandling.
Akut psykologisk krisehjælp ved pludselige alvorlige hændelser som ulykker, vold, dødsfald eller livstruende sygdom. Hjælpen gives af erfarne krisepsykologer via telefon eller fysisk.
Dækning af hospiceophold og terminal pleje for livstruende sygdomme.
Hvis du kæmper med misbrug, åbner forsikringen dørene til professionel, lægeordineret behandling, som kan hjælpe dig med at få dit liv på rette vej.
Tilbud om individuelle sundhedsprogrammer til behandling af kroniske lidelser som diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom, KOL og overvægt. Programmerne inkluderer personlig coaching, rådgivning og sundhedsplaner.
Hvis du får en kronisk lidelse, får du professionel behandling, der kan gøre din hverdag lettere. Denne dækning omfatter fysioterapi, kiropraktik, massage og psykologhjælp i op til 6 måneder, så du kan få den nødvendige støtte.

Ofte stillede spørgsmål til medarbejdernes sundhedsforsikring
Plains sundhedsforsikring til erhverv hjælper dig og dine tilmeldte medarbejdere hurtigt tilbage til hverdagen, hvis I bliver syg eller kommer til skade. Den sikrer adgang til speciallæger, behandling og rådgivning – uden lange ventetider.
Forsikringen dækker dig i hele Danmark og visse behandlinger i Nordens og Tysklands godkendte sundhedstilbud. Uanset om det handler om hurtig undersøgelse, behandling eller støtte og vejledning under længerevarende sygdomsforløb, vil du med sundhedsforsikringen blive hjulpet trygt og effektivt videre.
Det er op til dig, hvem i virksomheden, der skal tilbydes en sundhedsforsikring. Forskringen dækker altså de medarbejdere, der er tilmeldt virksomhedens sundhedsforsikring. Vi kan forsikre helt ned til én medarbejder.
Du kan beregne din pris på få minutter og få en fast månedlig pris pr. medarbejder. Alle priser er inkl. statslige afgifter, og Plain har ingen gebyrer.
Nej, sundhedsforsikring er ikke lovpligtig i Danmark. Men det er en god ide at have, hvis du vil undgå lange ventetider, og få adgang til hjælp, når du har brug for det. Det er et frivilligt tilvalg til dem, der ønsker ekstra tryghed og hurtig adgang til behandling.
Sundhedforsikringen er til dig, som vil undgå ventetid og have adgang til behandling, når du har brug for det. Den passer til dig, der ønsker ro i sindet og hurtig behandling, hvis der skulle opstå problemer med helbredet.
Ja, der er nogle få krav til at få en sundhedsforsikring.
- Du skal være bosat i Danmark, Norden eller Tyskland og have ret til at modtage Danmarks offentlige sygesikringsydelser, eller ydelser svarende til de offentlige sygesikringsydelser i dit bopælsland.
- Forsikringen kan tegnes fra 18-66 år og ophører når man fylder 67 år.
- Eksisterende sygdomme dækkes først efter en periode, og kun hvis de kan forbedres væsentligt ved behandling
I mange tilfælde skal du have en lægehenvisning eller en anbefaling inden undersøgelse eller behandling kan påbegyndes.
Forsikringen dækker blandt andet ikke almindelig tandlægebehandling, kosmetiske behandlinger og vaccinationer. I forsikringsbetingelserne kan du læse mere om, hvad der ikke er dækket. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os.
Der er en karensperiode på 6 måneder for eksisterende sygdomme og skader. Det betyder at man skal have været omfattet af forsikringen i 6 måneder før udgifter til undersøgelse og eventuel behandling kan dækkes.
Vores sundhedsforsikring dækker hele døgnet og opdeles derfor i en arbejdsrelateret del og en fritidsrelateret del for korrekt beskatning. Hvis virksomheden betaler for medarbejderens sundhedsforsikring, er den fritidsrelaterede del af præmien skattepligtig for medarbejderen. Beløbet skal hver måned indberettes som A-indkomst. Hvis medarbejderen betaler for sin sundhedsforsikring via sin lønseddel, skal den arbejdsrelaterede del fratrækkes i bruttolønnen, og den fritidsrelaterede del fratrækkes i nettolønnen. Du kan kontakte os for at høre mere om medarbejdernes beskatning af sundhedsforsikring.
Fandt du ikke svaret på dit spørgsmål?
Sundsforsikring med tryghed i hverdagen
Nem at oprette. Endnu nemmere at administrere. Start i dag.