Erhvervsforsikringer

Sådan slipper du for dyre forsikringsfejl som iværksætter

Der kan være meget at holde styr på i en Start-up virksomhed og forsikringer er ikke altid øverst på listen. Læs her, hvordan du undgår de typiske fejl, som nye virksomheder ofte laver.

February 11, 2025 — 5 min read

Ung iværksætter arbejder på bærbar og undgår dyre forsikringsfejl i sin virksomhed

Det er nemt blive overvældet af de mange arbejdsopgaver, der skal løses, når man starter en virksomhed. Som virksomhedsejer skal der håndteres alt fra produktudvikling til markedsføring og kundeservice. En af de vigtige, men tit også oversete opgaver, er at få styr på virksomhedens forsikringer. Som ejer af en lille Start-up virksomhed, kan det virke fristende at hoppe over arbejdsopgave som den, fordi det kan føles indviklet og som en udgift man sagtens kan vente med.

Men at beskytte din virksomhed mod uforudsete hændelser, er afgørende for at skabe et solidt fundament for virksomheden. Her er nogle af de typiske fejl og råd til hvordan du kan undgå dem.

At vælge den billigste forsikring uden at tjekke dækningen

Det kan virke som en god ide, at vælge en billig forsikring, for at spare penge i starten. At vælge den billigste løsning uden at tænke over, hvorvidt den dækker de behov, som din virksomhed har brug for, kan på sigt koste mange penge. Især hvis uheldet er ude, og dækningsområdet ikke er tilpasset din virksomheds behov.

Hvordan undgår du det? Sørg for at vælge forsikringer, som passer til lige netop din virksomheds behov. Hos Plain er vi klar over, at nyopstartede virksomheder måsle ikke har råd til de dyreste løsninger. Vi hjælper derfor med at skræddersy en forsikring, som passer til dig og din virksomhed, så du kun betaler for det, du faktisk har brug for. 

At undervurdere vigtigheden af erhvervsansvarsforsikring

Mange tror, at en erhvervsansvarsforsikring kun er nødvendigt for de store virksomheder eller bestemte brancher. Men uden erhvervsansvarsforsikring, kan virksomheden risikere store økonomiske tab, hvis en kunde, medarbejder eller tredjepart kommer til skade.

Hvordan undgår du det? Sørg for at din virksomhed har en erhvervsansvarsforsikring, der dækker dig og din virksomhed, hvis uheldet skulle være ude. På den måde får du ro i sindet, og mere tid til det, der betyder noget.

At vente for længe med at få forsikret virksomheden

Der kan være mange årsager til, at du vælger at udsætte forsikringer. Alt fra høje priser, troen på at det kan vente, eller fordi forsikringer er forvirrende at finde rundt i.

Hvordan undgår du det? Tænk på forsikring som et sikkerhedsnet, der hjælper dig med at beskytte det, du har opbygget. Når der først er styr på forsikringerne, kan du lettere fokusere på at udvikle din virksomhed, uden bekymringer.

At glemme at opdatere forsikringen, når virksomheden vokser

Din virksomhed kan hurtigt ændre sig og man kan nemt glemme at opdatere sine forsikringer, når virksomheden ansætter flere medarbejdere. 

Hvordan undgår du det? Gennemgå din forsikring regelmæssigt så den tilpasses, når din virksomhed vokser. Plains platform gør det nemt at integrere dit lønsystem, sådan at antallet af medarbejdere automatisk opdateres. På den måde kan du være sikker på, at du altid er dækket, selv når din virksomhed udvikler sig.

Ikke at spørge om rådgivning eller hjælp

Det kan være svært at finde rundt i forsikringsverdenen, og det kan føles som om, man skal være ekspert på området. Men det er absolut ikke nødvendigt.

Hvordan du undgår det? Hos Plain tilbyder vi altid rådgivning, hvis du har spørgsmål til din dækning eller behov for hjælp til at forstå din police. Vi er her for at hjælpe, og gøre det nemt at finde den forsikring, der passer til din virksomhed.

At glemme vigtige dækninger, som for eksempel cyberforsikring

Vi lever i en digitaliseret tidsalder, og de fleste virksomheder har brug for it-sikkerhed. Flere og flere virksomheder bliver ramt af cyberangreb, og det er langt fra kun store virksomheder, som er udsat. Mange overser derfor virksomhedens behov for cybersikkerhed, hvilket kan føre til økonomiske tab og skader på omdømmet.

Hvordan undgår du det? Sørg for, at din cyberforsikring dækker databrud og cyberangreb, især hvis din virksomhed håndterer kundedata online. Det kan spare dig for uplanlagte omkostninger, hvis uheldet skulle være ude.

At misforstå forsikringsvilkårene

Forsikringsvilkår kan være lange og komplicerede, og vi forstår godt, hvis det er fristende at springe dem over. Men det kan føre til, at du går glip af vigtig information om, hvad der faktisk er dækket. Hvis du har valgt en forsikring, uden at have fuld forståelse for hvad den dækker, kan det ende med at du står i en situation hvor du ikke er dækket.

Hvordan undgår du det? Læs vilkårene grundigt, og spørg om hjælp, hvis du er usikker på noget. Hos Plain hjælper vi med at forstå dine forsikringsvilkår og policer, så du er klar over hvad forsikringen dækker over. Vi er klar over, at forsikringer måske ikke er det mest spændende, men det er vigtigt at forstå, for at drive en stabil virksomhed. Vigtigst af alt kan det give dig tryghed og overskud til at fokusere på det du brænder for.

Du står ikke alene

Hos Plain hjælper vi dig med at finde de helt rigtige løsninger, som passer til din virksomheds unikke behov. Ved at integrere dine lønsystemer kan vi automatisk tilpasse tilbud. Så de både matcher virksomhedens størrelse og branche. Er du i tvivl om, hvordan platformen virker, kan du læse mere her. Vi står også altid klar til at besvare dine spørgsmål i vores chat.

Oplev dine erhvervsforsikringer med Plain

Opret en konto og kom i gang på under 5 minutter.

Få et tilbud på få minutter

FLERE ARTIKLER